Invitation: Goddag og farvel-reception den 4. november kl. 14.00 på Vartov
I forbindelse med vores formandsskifte og tiltrædelse af ny direktør, inviterer bestyrelsen til en ’Farvel og Goddag’ reception på Vartov den 4. november.
med i alt syv erhvervsrettede linjer, hvor du kan forberede dig til en erhvervsuddannelse, et håndværk og et job.
En Fri Fagskole ligner efterskoler og højskoler, men her har du en hverdag fyldt med mere praktik end bøger og dig, dine evner og dit talent i centrum.
Vores 15 skoler er forskellige. De er spredt over hele landet og har hver deres særpræg, linjer og fag, som de fokuserer på.
Her får du et overblik over alle Frie Fagskoler, hvor de ligger, og hvordan du kontakter dem.
Alle skoler har ikke alle linjer. Det er det faktisk de færreste, der har. Er du interesseret i en bestemt linje, kan du se, hvilken skole der har linjen.
Du kan få overblikket over linjer og skoler her.
På alle skoler holder vi løbende ‘Camps’. Camps er 2-3 dage, hvor du flytter ind på en skole og prøver en linje af.
Vi kalder det ‘Prøv før du vælger’ og er en måde at prøve en skole og en linje, før du beslutter dig.
Jeg har altid haft det svært med det boglige, men også med det sociale. Derfor var det godt for mig, at lærerne på Bøgevangskolen var rigtig hurtige til at få åbnet mig lidt op – og få mig til at indse, at der er en verden uden for alle computerspillene.
Mikkel,  17 år, 
Bøgevangskolen, Vejle Fri Fagskole
I forbindelse med vores formandsskifte og tiltrædelse af ny direktør, inviterer bestyrelsen til en ’Farvel og Goddag’ reception på Vartov den 4. november.
På en ekstraordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 30. september på Odense Design Akademi (ODA) har Foreningen af Frie Fagskoler valgt Jens Beermann som ny formand. Han overtager posten fra Jesper Bienkowski, der efter tre år på posten har valgt at give stafetten videre.
Foreningen af Frie Fagskoler ansætter Jesper Elkjær Øland som ny direktør pr. 1. oktober 2025. Han får ansvaret for ledelsen af foreningens sekretariat, den politiske interessevaretagelse og den strategiske udvikling af skoleformen i tæt samspil med formandskabet og bestyrelsen, medlemsskoler og samarbejdspartnere.
Jesper Bienkowski har besluttet, at han træder tilbage som formand for Foreningen af Frie Fagskoler. Foreningen skal derfor vælge ny formand ved den kommende ekstraordinære generalforsamling.
Unge med særlige behov risikerer at blive glemt i regeringens reform – nu kræver alliancen handling og overblik.
Støvet har nu lagt sig efter et vellykket og inspirerende årsmøde for en uge siden. Vi er meget glade for, at Frie Fagskoler kunne fylde Højhuset i Herning med over 140 deltagere fra skolerne, gode samarbejdspartnere og bidrag fra tre stærke oplægsholdere. Temaerne var fremtiden, trivsel og dannelse, og så fik vi en påmindelse om, at den politiske opbakning til Frie Fagskoler er fortjent, men den forpligter også.
På dagens generalforsamling i Foreningen af Frie Fagskoler blev Jesper Bienkowski genvalgt som formand for en ny treårig periode. Bestyrelsen fortsætter derudover med en uændret sammensætning efter genvalg af Susanne Illum og Jens Beerman.
Fredag den 4. april og lørdag den 5. april 2025 samler Foreningen af Frie Fagskoler aktører, interessenter og samarbejdspartnere fra hele landet til det årlige årsmøde – en begivenhed med fokus på faglighed, fællesskab og fremtid.
Frie Fagskoler er begejstrede for dagens udspil, hvor erhvervsuddannelserne bliver styrket gennem nye initiativer. Med regeringens udspil igangsættes en forsøgsordning, hvor afsluttende prøver på Frie Fagskoler kan træde i stedet for de gældende adgangskrav til erhvervs-uddannelserne.
Foreningen af Frie Fagskoler styrker nu sit arbejde med ansættelsen af Berit Toft Fihl som ny sekretariatschef pr. 1. marts 2025. Med solid erfaring fra uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet samt politisk interessevare-tagelse bringer Berit en stærk profil til foreningen.