Menu

Bråskovgård Efterskole & Fri Fagskole

Bråskovgård Efterskole & Fri Fagskole er fællesskab, personlig udvikling og inspirerende undervisning.

Bråskovgård Efterskole & Fri Fagskole ligger på Juelsmindehalvøen mellem Horsens og Vejle. Skolen og dens smukke historiske bygninger ligger midt i den dejlige natur – tæt på marker, skoven og havet. Vi råder desuden over 70 hektar, som eleverne kan boltre sig på. Vi er dog ikke langt fra civilisationen, for der er busforbindelser til Horsens og Vejle.

På Bråskovgårds efterskoletilbud afslutter du 9. klasse eller 10. klasse og på den frie fagskole 10. klasse, så du kan komme velforberedt videre i uddannelsessystemet. Det er vigtigt for os, at eleverne vokser fagligt og personligt og bliver udfordret på deres eget niveau.

Uanset om du ønsker en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse er Bråskovgård Efterskole & Fri Fagskole det helt rigtige springbræt.

Vi vægter den faglige uddannelse og den almene dannelse lige højt.

Skolen henvender sig til alle unge og optager 135 elever. Vi tilstræber en ligelig fordeling mellem drenge og piger.

Det er en væsentlig del af skolens værdigrundlag at optage elever med vidt forskellig baggrund og skolemæssige kompetencer.  Fælles for dem alle er at de er fagligt og socialt alderssvarende.

Vi elsker at vise skolen frem, så book bare en rundvisning her.

Her ligger skolen

Åbn rutevejledning i Google Maps