22. september 2026

Kom til Åbent Hus: Sidste søndag i september er også ‘Frie Fagskolers dag’

Leder man efter en efterskole i de her dage, så ved man godt, at der er ‘Efterskolernes Dag’ på søndag. På den sidste søndag i september har familierne i mange år kunnet besøge de efterskoler, de overvejer at vælge. Desværre overser mange, at de fleste Frie Fagskoler samtidig åbner dørene til det, vi kan kalde ‘Frie Fagskolers dag’.

Vi håber derfor at se mange familier, der overvejer en fri fagskole, besøge skolerne på søndag.

Her har de mulighed for at se skolernes værksteder, værelser, faciliteter og alt andet, der danner rammerne for, at en fri fagskole er et spændende alternativ som skole efter 9. klasse eller senere endnu.

Du skal blot være fyldt 16 år, så kan du starte på en fri fagskole.

Få svar på alle dine spørgsmål fra både lærere og elever

Du kan stille spørgsmål, møde elever og lærere og finde ud af, hvad netop denne skole mener, når vi siger erhvervsrettet undervisning, der er tæt på virkeligheden.

Se skolens hjemmeside for mere info

Præcist hvornår og hvordan der er åbent hus, og om der er tilmelding eller ej, bestemmer den enkelte skole.

Så find den skole, du gerne vil besøge herunder og læs mere på deres hjemmeside eller sociale medier.