Ny alliance skal sikre job til unge med kognitive udfordringer

Debat: Unge med særlige behov risikerer at blive glemt i regeringens reform – nu kræver alliancen handling og overblik.

Bragt i NB beskæftigelse 15. maj 2025

Af Fonden Unges, Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Incita, Ulf Ungdom, Selveje Danmark, Danske Handicaporganisationer, Glad Fonden, Ligeværd, Lev, CP Danmark, SUHM, Ulf, AspIT, Unge Hjerner, Fontana Skolen, HKI og Frie Fagskoler. 

Med Ungeløftet har regeringen sat fokus på de mange unge uden tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.

Blandt dem er en stor gruppe med kognitive funktionsnedsættelser. Hvis vi vil lykkes med at hjælpe disse unge i job, kræver det nytænkning, samarbejde – og politisk prioritering af de løsninger, der allerede virker.

I disse dage læser vi naturligvis aftalen om en ny beskæftigelsesreform. Vi er meget bekymrede for, at gruppen af unge med særlige behov bliver taberne i en reform, hvor besparelser og forringelser skubber de unge endnu længere væk fra beskæftigelse.

Derfor har vi dannet STB-alliancen, et samarbejde om at styrke og udbrede særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsatser (STB). Vi repræsenterer civilsamfundsorganisationer og uddannelsesaktører med mange års dokumenteret erfaring og viden. Sammen har vi vist, hvordan unge med komplekse udfordringer kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet gennem målrettede, praksisnære indsatser.

Vi oplever, at disse løsninger alt for sjældent får lov at sætte standarden. De eksisterer ofte på usikre vilkår, afhængige af puljer eller lokal velvilje. Det er ikke holdbart, når vi ved, at netop særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsatser skaber resultater – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Gruppen af unge med kognitive udfordringer er langt fra ensartet. Derfor er der brug for et mangfoldigt landskab af indsatser og løsninger. Der findes ikke én model, der virker for alle, og netop variationen i tilgange er afgørende for kvaliteten. Det kræver politisk anerkendelse af STB som en legitim og nødvendig beskæftigelsesvej.

STB-indsatser lykkes, fordi de bygger på tætte samarbejder mellem uddannelsesaktører, kommuner og virksomheder – og fordi civilsamfundstænkningen i aktørkredsen sikrer helhed og langsigtethed.

Civilsamfundsaktører spiller en afgørende rolle, fordi de arbejder tæt på de unge og bygger relationer, der skaber tryghed og tillid. De kan tilbyde fleksible og individuelle løsninger, som matcher de unges behov og kompetencer.

Derfor kan de skabe bro til arbejdsmarkedet på en måde, der ikke kun handler om job, men om at støtte de unge i at finde selvværd og mening.

Hvis vi vil sikre varige løsninger, må vi give mere plads til den viden og de relationer, der allerede findes tæt på de unge. Samtidig må STB-indsatserne have bedre vilkår gennem stabil finansiering og et politisk fokus, der rækker ud over snævre ressortgrænser.

Men først og fremmest har vi brug for overblik. Derfor foreslår STB-alliancen, at der igangsættes en national kortlægning af civilsamfundets beskæftigelsesindsatser for unge med særlige behov.

Der eksisterer i dag en bred vifte af praksisnære og dokumenterede løsninger, men uden samlet viden risikerer vi, at værdifulde erfaringer forbliver lokale og usynlige. En kortlægning vil skabe det nødvendige fundament for, at politikere og myndigheder kan træffe informerede beslutninger og prioritere det, der virker.

Vi ved, at problemerne er komplekse – men vi ved også, at de kan løses. Derfor stiller STB-alliancen sig til rådighed med viden og erfaring – og vi opfordrer kraftigt til, at den første politiske handling bliver at tage ansvar for at skabe overblik.

Kortlægningen af civilsamfundets beskæftigelsesindsatser bør være første skridt mod en mere koordineret og virkningsfuld beskæftigelsesindsats for unge med særlige behov.