Menu

Midler til efteruddannelse

Pulje til dækning af udgifter til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og
lærere på Frie Fagskoler (skoleåret 2024/2025) 

Foreningen af Frie Fagskoler har søgt og fået økonomiske midler fra Børne- og Undervisnings-ministeriet til at dække deltagerbetalinger, som forstandere, viceforstandere og ansatte i Frie Fagskoler kan søge ind i. 

Formålet med ansøgningspuljen er at yde tilskud til deltagerbetaling i forbindelse med deltagelse i
Højskolernes mentorkursus på Brogaarden i Middelfart d. 3-5 september 2024. 

Den samlede pulje er på kr. 25.000.

Forløb og frister

Torsdag den 1. august åbner der for ansøgning i puljen. Der ansøges via denne formular:  

Fristen for ansøgning udløb torsdag den 15. august

Har du ansøgt?

Senest mandag den 19. august melder sekretariatet tilbage til ansøgerskolerne, hvor mange der er søgt deltagerdækning for, og om der skal forventes en supplerende egenbetaling fra skolerne.   

Overstiger det samlede antal ansøgninger puljens økonomiske størrelse, fordeles midlerne ligeligt mellem de tilmeldte.   

Når I på skolerne har fået tilbagemelding om helt eller delvist dækning af deltagerbetaling fra sekretariatet, skal I selv forestå tilmeldingen på Højskolernes hjemmeside, der har deadline for tilmelding til deres kursus onsdag d. 21. august 2024.