Mobilvenlig tekstversion
Bestyrelsens beretning 2025
Kære medlemmer af Foreningen af Frie Fagskoler og samarbejdspartnere
2025 blev året, hvor Frie Fagskoler for alvor trådte ind i centrum af den uddannelsespolitiske dagsorden. Efter det politiske gennembrud i 2024 stod vi ved indgangen til året med politisk momentum, styrkede rammevilkår og en tydeligere position i debatten om unges vej til en erhvervsuddannelse og arbejde.
Spørgsmålet var ikke længere, om Frie Fagskoler havde et relevant skoletilbud – men hvordan vi ville bruge vores nyvundne position i uddannelseslandskabet bedst muligt til at understøtte skoleformens erhvervsrettede formål.
Med afsæt i det spørgsmål har bestyrelsen og sekretariatet gennem hele 2025 arbejdet på at underbygge og understøtte skoleformens udvikling og vækst gennem tilstedeværelse og ved at påvirke relevante politiske dagsordner.
Arbejdet med EPX og omlægningen af det 10. skoleår er den største strukturændring på ungdomsuddannelsesområdet i mange år.
Frie Fagskoler har ikke stået på sidelinjen. Vi har insisteret på at blive hørt. Vi har meldt klart ind, hvordan et erhvervsrettet og praksisnært 10. skoleår kan se ud på vores skoler efter 2030.
Og vi har tydeliggjort, at vores skoleform allerede i dag løfter den opgave, som reformen forsøger at adressere: at skabe flere og bedre veje for unge, der lærer med hænderne.
Vi er ikke en parentes i reformen. Vi er allerede en del af løsningen.
Da vi i februar underskrev Ungeløftet, var det en tydelig politisk anerkendelse af vores arbejde.
Ungeløftet er ikke blot en økonomisk styrkelse – det er et politisk signal om, at Frie Fagskoler spiller en rolle i opgaven med at få flere unge i uddannelse og job. Det forpligter os nu og fremadrettet til at levere dokumentation, resultater og synlig effekt.
Vi har derfor i 2025 haft fokus på at konsolidere vores position som en seriøs og ansvarlig aktør – både over for ministerium, ordførere og samarbejdspartnere i erhvervslivet. Momentum skal fastholdes, og det kræver vedvarende politisk benarbejde.
Vi er fortsat en lille skoleform, og Frie Fagskoler er blot repræsenteret i 13 af landets kommuner, men skoleformen har vokseværk. Flere nye skoler er på vej, og interessen for at etablere en Fri Fagskole – ofte i kombination med efterskole – er stigende.
Sekretariatet modtager løbende henvendelser, og vi ser det som et tydeligt tegn på, at vores erhvervsrettede formål matcher tiden: Danmark mangler faglærte og flere kloge hænder. Danmark mangler praktiske læringsmiljøer. Danmark mangler stærke brobyggere mellem skole og erhverv.
Foreningens mangeårige politiske arbejde har med andre ord båret frugt, og vi står på mange måder stærkere som skoleform, end vi nogensinde har gjort. Skoleformens erhvervsrettede tredjedelskrav har vist sig at være forud for sin tid, og vi står nu med en positiv udfordring.
Vi er som forening og skoleform lykkedes med at skabe et politisk momentum, men den politiske interessevaretagelse skal nu understøttes af et øget fokus på at kommunikere skoleformens tilbud ud til en bredere målgruppe.
For Frie Fagskoler er fortsat en relativt ukendt skoleform på landsplan, og hvis vi skal fastholde og udbygge vores position i skolelandskabet, skal det politiske momentum suppleres af en markant styrket kommunikationsindsats rettet mod elever, forældre og vejledere.
Derfor har sekretariatet i samarbejde med bestyrelse og ledernetværk iværksat arbejdet med at forme en ny strategisk retning for foreningen, og herunder prioriteret kommunikation som et nyt selvstændigt indsatsområde, og ambitionen er klar:
• Vi skal styrke vores kernefortælling.
• Vi skal skærpe målgruppeprofilen.
• Vi skal øge den nationale kendskabsgrad til skoleformen.
Vi skal med andre ord ikke bare lykkes med det politiske benarbejde, vi skal også være synlige, forståelige og genkendelige.
I slutningen af 2025 tog vi derfor også et vigtigt kommunikativt skridt. Vi skiftede vores payoff fra “Faglighed i praksis” til “Erhvervsrettede kostskoler”. Skiftet fra det ene til det andet markerer ikke bare en kosmetisk justering – det er en strategisk præcisering med direkte reference til vores formål.
Vi skal fremadrettet være langt mere præcise og entydige i vores fortælling. Vi er ikke en variant af efterskolen. Vi er ikke en højskole for unge. Vi er erhvervsrettede kostskoler med mindst en tredjedel praksis og en klar retning mod uddannelse og arbejdsliv.
Den tydelighed er afgørende i et uddannelseslandskab præget af usikkerhed omkring EPX, 10. klasse, reformer og generelt konkurrence om opmærksomhed.
2025 markerede et organisatorisk skifte. Halvvejs gennem året valgte foreningens formand gennem flere år, Jesper Bienkowski, at søge nye græsgange. Jesper insisterede i løbet af sin formandsperiode på, at Frie Fagskoler skulle høres, og med vedholdenhed og politisk tæft lykkedes han sammen med bestyrelsen at sætte Frie Fagskoler på den politiske dagsorden.
Derfor også en kæmpe tak til Jesper Bienkowski for et stærkt formandskab.
Med formandsskiftet benyttede vi lejligheden til at reorganisere os fra en lønnet fuldtidsformand til en styrket sekretariatsstruktur med en direktør i spidsen.
Med ansættelsen af Jesper Øland har vi taget et vigtigt skridt i den retning. Den politiske ledelse ligger nu i formands- og skoleregi, mens den daglige drift og eksekveringen af bestyrelsens strategiske retning ligger i sekretariatet. Det giver en fin balance, og ruster os endnu bedre til både at løfte foreningens politiske og strategiske ambitioner sideløbende med et øget fokus på kommunikation og vækst i skoleformen.
2025 har vist, at vi kan flytte noget politisk, og de kommende år skal vise, at vi også kan forankre, udbygge og kommunikere det. Vi skal være flere skoler. Vi skal have større national synlighed. Vi skal være den naturlige bro mellem grundskole, EPX, EUD og arbejdsmarked.
Tak for jeres daglige indsats på skolerne. Det er jeres arbejde, der giver vores
politiske stemme legitimitet.
Sammen står vi stærkere.
På bestyrelsens vegne
Jens Beermann
Formål og kernefortælling
Foreningens formål er at skabe de bedst mulige rammer for skoleformens udvikling.
Derfor skal foreningen:
Frie Fagskoler er erhvervsrettede kostskoler for unge fra 16 år, der er glade for at arbejde med hænderne eller drømmer om en fremtid i et praktisk erhverv.
Undervisningen på en Fri Fagskole er tæt på virkeligheden, praktisk og foregår mest i værksteder eller i praktik.
Vores vigtigste formål er at gøre de unge mere afklarede, motiverede og fagligt rustede til en erhvervsrettet uddannelse eller et job.
Årets politiske højdepunkter
2025 blev året, hvor Frie Fagskoler konsoliderede det politiske gennembrud fra 2024 og omsatte momentum til konkrete resultater.
Med EPX-aftalen, Ungeløftet, styrkede rammevilkår og en tydeligere strategisk retning har vi markeret os som en nødvendig og seriøs aktør i det danske uddannelseslandskab.
Nedenfor følger årets vigtigste højdepunkter.
Frie Fagskoler har gennem hele forløbet omkring EPX-aftalen arbejdet målrettet for at sikre, at vores skoleform også fremover har en tydelig og stærk placering i årene efter 9. klasse. Med den nye delaftale om skoleåret efter 9. klasse er det lykkedes.
Aftalen cementerer frie fagskolers rolle som et fagligt, praksisorienteret og erhvervsrettet 10. skoleår – også efter at 10. klasse i folkeskolen afskaffes fra 2030. Kravet om, at mindst en tredjedel af vores undervisning skal være praktisk og/eller erhvervsrettet er fremhævet, hvilket understøtter og anerkender vores særlige profil.
Med adgang til prøver og optagelsesprøver på lige fod med efterskolerne, samt en ny stipendieordning på 45.000 kr. til unge fra familier med lavere husstandsindkomst, styrkes både den faglige ramme og den sociale tilgængelighed.
Samlet set betyder aftalen, at Frie Fagskoler står endnu stærkere som et praksisnært og erhvervsrettet trinbræt til ungdomsuddannelse og job.
I februar 2025 skrev daværende formand Jesper Bienkowski på vegne af Frie Fagskoler under på Ungeløftet. Med underskriften blev vores skoleform en del af et centralt nationalt initiativ, der skal sikre, at flere unge får fodfæste i uddannelse og arbejdsliv.
Det var ikke blot en politisk aftale – det er en tydelig anerkendelse af, at Frie Fagskoler allerede i dag løfter en væsentlig samfundsopgave.
Med Ungeløftet er der afsat midler til Frie Fagskoler, som fordeles via takstsystemet og dermed kommer direkte ud på skolerne. Midlerne er spredt over relevante takster og styrker dermed skolernes generelle basistilskud og mulighed for at arbejde fleksibelt og målrettet med de unge, der har brug for en ekstra håndsrækning. Det betyder, at indsatsen for de mest sårbare unge ikke bliver et særprojekt, men en integreret del af skolernes daglige praksis.
Foreningen ser tildelingen af Ungeløftsmidlerne som en tydelig blåstempling af det arbejde, vores skoler gennem mange år har udført: at løfte en generation af unge, der har haft svært ved at finde vej i det ordinære uddannelsessystem. Vores praksisnære undervisning, de tætte voksenrelationer og kostskolefællesskabet er netop det, mange unge har brug for, når de skal genfinde motivation, retning i livet og tro på egne evner.
Gennem 2025 og frem til midlernes ophør vil vi i foreningen have fokus på at understøtte skolerne i at omsætte midlerne til konkrete indsatser – både i undervisningen, i mentorarbejdet og i det brede trivsels- og vejledningsarbejde.
Herunder har vi som forening et klart ansvar for at sikre, at de ekstra midler også reelt anvendes til det løft, de er tiltænkt.
Foreningen vil derfor arbejde på en plan for systematisk dataindsamling og dokumentation, så vi kan synliggøre effekten af indsatsen – både over for politikerne og over for os selv.
Regeringens brede politiske aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne fra maj 2025 rummer nye muligheder for Frie Fagskoler. Et centralt element i aftalen er etableringen af mulighed for lokalt forankrede forsøgsordninger med udvidede adgangsveje til erhvervsuddannelserne, hvor elever fra blandt andet frie fagskoler kan få adgang gennem en afsluttende prøve kombineret med en optagelsessamtale.
For os i Frie Fagskoler er dette et vigtigt skridt i retning af at styrke broen mellem vores skoler og erhvervsuddannelserne. Forsøgsordningen giver mulighed for, at skolerne kan udvikle og afholde lokale, praksisnære prøver, hvor eleverne kan demonstrere deres faglige kompetencer gennem konkrete projekter, praktisk arbejde og mundtlig formidling – i stedet for udelukkende at blive vurderet på traditionelle skriftlige prøver.
Foreningen hilser derfor aftalen velkommen. Den anerkender, at unge kan vise deres kompetencer på flere måder, og at praksisbaseret undervisning kan være en stærk adgangsvej til erhvervsuddannelserne.
Samtidig giver forsøget Frie Fagskoler mulighed for i endnu højere grad at bidrage til overgangen til erhvervsuddannelserne og til at udvikle modeller, der kan gøre vejen til en faglært uddannelse mere tilgængelig for unge med praktiske styrker.
2025 markerer et overgangsår i delfinansieringen af foreningens arbejde. Foreningens drift er primært finansieret af skolekontingenter, mens en væsentlig del af udviklingsaktiviteterne har været finansieret gennem forsøgs- og udviklingsmidler (FoU).
I takt med at skoleformen er blevet styrket politisk, er der imidlertid skabt grundlag for en mere stabil finansiering af vores udviklingsprojekter. Disse midler er nu afsat på finansloven, og skal søges hvert år.
I budgettet for 2025 fremgår både FoU-midlerne og de nye driftslignende midler som indtægter i samme år. Fremadrettet vil finansieringen af foreningens udviklingsprojekter i højere grad basere sig på de driftslignende midler, som der årligt ansøges om inden for rammerne af finansloven.
Foreningen kommer stadig til at forvalte og formidle en mindre pulje af forsøgs- og udviklingsmidler. Disse er dog rettet mod lokale udviklingsindsatser, og kan kun søges af den enkelte frie fagskole.
Hvert år rejser omkring 250 grønlandske unge til Danmark for at gå på efterskole. Omkring 200 af dem modtager støtte fra Grønlands Selvstyre til deres ophold. Indtil nu har denne mulighed i praksis ikke været tilgængelig for elever, der ønskede at tage et år på en fri fagskole. Det skyldtes ikke manglende relevans – men et forældet lovgrundlag, hvor ophold på frie fagskoler ikke har været sidestillet med efterskoleophold.
Det er der nu rettet op på. Med en lovændring, der er trådt i kraft fra 1. januar 2026, bliver ophold på frie fagskoler nu sidestillet med efterskoleophold i forhold til støttemulighederne. Den tilhørende bekendtgørelse forventes at følge efter.
Det åbner nye muligheder for grønlandske unge. For mange af disse elever kan et ophold på en fri fagskole give særligt god mening, fordi undervisningen kombinerer fællesskab og kostskoleliv med en stærk praksisnær og erhvervsrettet tilgang.
Foreningen har de seneste par år været i tæt dialog med repræsentanter fra hjemmestyret med en fælles ambition om at flere grønlandske elever får mulighed for at vælge et skoleophold, hvor hænder og hoved arbejder sammen – og hvor vejen til en erhvervsuddannelse og job går gennem praksisnær og værkstedsbaseret undervisning.
Udviklingsprojekter
Vi har i Frie Fagskoler gennem mange år arbejdet med udgangspunkt i vores 10 gøremålsdogmer. I 2025 har vi besluttet at give dem et tiltrængt eftersyn, og taget skridt til at omsætte de 10 principper til en mere samlet og tydelig pædagogisk ramme – en praksisbaseret og erhvervsrettet gøremålspædagogik.
Udviklingsarbejdet finder sted i tæt dialog med skolerne. Både ledere og lærere har været inddraget i processen, så udviklingen tager afsæt i den konkrete undervisningspraksis på værksteder, i køkkener og i de mange praksisnære læringsmiljøer, der kendetegner vores skoleform.
Formålet er at tydeliggøre og kvalificere den pædagogik, som allerede lever i praksis på skolerne.
Projektet har modtaget 150.000 kr. i støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og forventes afsluttet inden sommerferien 2026. Allerede nu bliver de foreløbige resultater afprøvet og kvalificeret af praktikere på foreningens branchenetværksmøder, hvor lærere og ledere bidrager med erfaringer og perspektiver fra den daglige undervisning.
Ved at udvikle gøremålspædagogikken – fra dogmer til en egentlig pædagogisk retning tager vi som skoleform et vigtigt skridt frem mod 2030 i retning af at tydeliggøre vores erhvervsrettede og pædagogiske fundament.
Frie Fagskoler modtog i 2025 en bevilling på 500.000 kr. fra Uddannelsesfonden til en kortlæggelse af samarbejdet mellem frie fagskoler, erhvervsskoler og virksomheder.
Projektet tager afsæt i skolernes eksisterende praksis, og har til formål at identificere og beskrive ’best practice’ i arbejdet med praktiksteder, brobygning til erhvervsuddannelser og overgang til job og uddannelse.
Gennem projektet indsamles konkrete erfaringer fra et udvalg af Frie Fagskoler, der allerede har stærke lokale samarbejder med praktiksteder, virksomheder og erhvervsskoler.
Disse erfaringer analyseres og samles i en mere systematisk partnerskabsmodel, som skal medvirke til at inspirere andre skoler og styrke det generelle samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv.
Målet er at skabe en tydeligere vej for eleverne videre mod job, læreplads eller erhvervsuddannelse.
Projektet gennemføres i tæt dialog med både skoler og eksterne samarbejdspartnere, herunder virksomheder og brancheorganisationer.
Perspektivet er, at resultaterne ikke alene skal dokumentere gode erfaringer, men også danne grundlag for en model, der på sigt kan udbredes til flere skoler og brancher.
Foreningens udvikling og indsatser
I begyndelsen af 2026 vedtog bestyrelsen en ny strategi for foreningen. Strategien tager afsæt i foreningens formål om at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af skoleformen og sætter en ny retning for foreningens arbejde frem mod 2028.
Strategien er blevet til i tæt samarbejde mellem bestyrelsen, sekretariatet og medlemsskolerne, og udpeger fire overordnede indsatsområder, som tilsammen skal styrke både organisationen, skoleformen og dens synlighed.
Vi er en lille skoleform i vækst, men for at sikre en bæredygtig drift af foreningen og fortsat arbejde for at styrke sammenhængskraften mellem skolerne, skal vores ambitioner stå mål med virkeligheden.
Foreningen skal prioritere rådgivningen af nye skoler, der ønsker at etablere en fri fagskole, og vi skal sørge for, at alle nye skoler bliver budt velkommen.
Blandt målsætningerne er derfor at arbejde for flere skoler frem mod 2030, udvikle en ny kontingent- og medlemsstruktur samt fortsætte og udvikle det tætte samarbejde med Efterskoleforeningen.
Frie Fagskoler har opnået store politiske resultater i løbet af 2024 og 2025. Foreningens ambition er at fastholde og udbygge den politiske opmærksomhed omkring Frie Fagskoler og den samfundsopgave, skolerne løfter.
Det indebærer blandt andet et styrket arbejde med relationerne til de uddannelsespolitiske ordførere, flere politiske besøg på skolerne samt en større indsats for at indsamle data og dokumentation for skoleformens resultater.
Dette vil vi have særligt fokus på i forbindelse med Folketingsvalget i 2026.
Foreningen har siden den så dagens lys i 2016 arbejdet ud fra en branchestrategi. Men den nuværende tilgang til brancherne har skabt et lukket og ufleksibelt sprog, der låser skolerne.
Der er samtidig eksempler på, at potentielle nye skoler ikke kan få øje på sig selv i de skarpt formulerede branchelinjer anført på foreningens hjemmeside.
Branchesproget matcher desuden ikke det sprog, der fx anvendes af vejledere, der benytter ug.dk og ’Uddannelseskompasset’ i forhold til EUD.
Foreningen har derfor sat sig for at nytænke den hidtidige branchestrategi, så den i højere grad afspejler skolernes mangfoldighed og gør det lettere for nye skoler og nye fag at finde plads i fællesskabet.
Samtidig vil der blive arbejdet med at tydeliggøre skoleformens pædagogiske ståsted som erhvervsrettet kostskole og at udvikle nye former for faglige netværk mellem skolerne.
Frie Fagskoler er fortsat en relativt ukendt skoleform i offentligheden, og efter flere års succesfuldt politisk benarbejde, lægger bestyrelsen nu op til en styrkelse af kommunikationsindsatsen.
Ambitionen er at øge det nationale kendskab til Frie Fagskoler gennem en skarpere profil, bedre formidling af skolernes resultater og en styrket digital tilstedeværelse. Som led i dette arbejde skal der udarbejdes en samlet kommunikationsstrategi, skoleinddragelse og der arbejdes hen imod at styrke sekretariatets ressourcer på området.
Frie fagskoler adskiller sig fra andre kostskoler ved, at mindst en tredjedel af undervisningen skal være praksisbaseret og erhvervsrettet. Det er netop denne kombination af kostskoleliv, praktisk undervisning og en tydelig retning mod uddannelse og job, der er skolernes særkende.
I slutningen af 2025 har vi i forbindelse med udmøntningen af vores strategi for 2026-2028 valgt at ændre vores tidligere payoff fra “Faglighed i praksis” til “Erhvervsrettede kostskoler”. Baggrunden er et ønske om at stå tydeligere i vores kommunikation om, hvad der kendetegner skoleformen.
Med det nye payoff bliver dette formål mere klart og umiddelbart forståeligt for både unge, forældre, vejledere og samarbejdspartnere.
Skiftet er derfor ikke blot en sproglig justering, men et bevidst skridt mod en skarpere og mere præcis fortælling om, hvad Frie Fagskoler er – og hvad vi kan.
I 2025 påbegyndte vi arbejdet med at justere foreningens hjemmeside med fokus på at skabe bedre overblik, tydeligere og mere målrettet formidling og bedre muligheder for at finde relevante skoler og linjer.
Arbejdet forventes afsluttet i løbet af april 2026, og med lidt held kan resultatet ses i forbindelse med dette årsmøde. Hvis ikke vi når det, så kan man se frem til følgende:
Designet er først og fremmest blevet forenklet. Forsiden og det generelle webdesign er justeret, så sitet fremstår mere overskueligt og lettere at navigere i. Layout og farver er gjort mere rolige, så de vigtigste budskaber og indgange er tydeligere.
Samtidig er der udviklet nye ikoner til de forskellige brancher, som gør det lettere for brugerne at orientere sig i de erhvervsrettede muligheder.
Indholdet er også blevet opdateret. Der er skrevet nye tekster, som forklarer skoleformen mere klart og henvender sig tydeligere til vores primære målgrupper.
Blandt andet er der etableret et nyt område målrettet vejledere. Introduktionen af brancherne betyder, at sitet bedre viser de mange praktiske og erhvervsrettede muligheder, skolerne tilbyder.
Derudover er det blevet lettere for brugeren at finde skoler med relevante linjer.
Brugerne kan nu filtrere og sortere skoler efter interesser og brancher, og et nyt mere interaktivt kort gør det nemt at få et geografisk overblik over skolerne.
Bag kulissen er hjemmesidens tekniske struktur blevet udbygget og forbedret, så der nu ligger en database med skolernes oplysninger, linjer mv. Det gør det langt lettere for sekretariatet at oprette og opdatere skolernes profiler, og systemet er forberedt til, at skoler på sigt selv kan vedligeholde deres oplysninger.
Endelig er hjemmesiden nu bedre optimeret til Google-søgninger på fag og uddannelser og er udstyret med måleværktøjer, så man fremover kan følge, hvordan brugerne anvender sitet – blandt andet hvor mange der klikker videre til skolernes egne hjemmesider.
Antallet af henvendelser vedrørende oprettelse af en fri fagskole har gennem de sidste par år været stødt stigende, men i løbet af 2025 er antallet af henvendelser fra skoler og institutioner, der ønsker at etablere en fri fagskole øget markant.
Interessen for skoleformen afspejler sig nu også i konkrete og formelle ansøgninger til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Inden ansøgningsfristen i oktober 2025 modtog STUK således hele fire ansøgninger om at etablere nye frie fagskoler. Alle ansøgninger kommer fra eksisterende efterskoler, der ønsker at blive kombinationsskoler, og hvis ansøgningerne godkendes som forventet, kan fire nye frie fagskoler åbne for elever i august 2026.
Herudover har foreningen kendskab til yderligere to skoler, som overvejer at indsende ansøgning frem mod næste ansøgningsrunde i 2026. Både de konkrete ansøgninger og antallet af uformelle henvendelser peger samlet set på en positiv udvikling for skoleformen.
Samtidig stiller væksten også krav til os som forening. Nye skoler skal ikke blot etableres – de skal også finde deres plads i fællesskabet. Derfor har foreningen et særligt fokus på at byde nye skoler velkommen, dele vores erfaringer og sikre, at de hurtigt bliver en del af det stærke faglige og kollegiale samarbejde, der kendetegner Frie Fagskoler.
Foreningen af Frie Fagskoler har et tæt og mangeårigt samarbejde med Efterskoleforeningen. De to skoleformer deler både lovgrundlag, historie og i vid udstrækning også målgruppe. Samtidig er der mange praktiske berøringsflader i hverdagen – ikke mindst fordi foreningerne deler rammer på Vartov.
For Frie Fagskoler er samarbejdet med Efterskoleforeningen af stor betydning – både politisk, fagligt og organisatorisk, og i en tid med store reformer på uddannelsesområdet står vi begge stærkere, når vi arbejder sammen og kan tale med en tydelig og kvalificeret stemme ind i den uddannelsespolitiske debat. Samtidig giver samarbejdet værdifuld sparring i det daglige arbejde, hvor sekretariaterne og skolernes medarbejdere drager nytte af hinandens erfaringer og kompetencer.
Selvom skoleformerne har forskellige formål, er der langt mere, der samler end der skiller os. Foreningen af Frie Fagskoler sætter derfor stor pris på det professionelle, ligeværdige og tillidsfulde samarbejde med Efterskoleforeningen – et samarbejde, der både styrker de enkelte skoler og de frie skoleformer som helhed.
2025 markerer samtidig en organisatorisk overgang i foreningen. Halvvejs gennem året valgte foreningens formand gennem flere år, Jesper Bienkowski, at søge nye udfordringer. I sin tid som formand insisterede Jesper på, at Frie Fagskoler skulle høres i den uddannelsespolitiske debat, og med vedholdenhed og politisk tæft lykkedes det – sammen med bestyrelsen – at sætte skoleformen tydeligt på den politiske dagsorden.
Som ny formand valgte generalforsamlingen Jens Beermann, forstander på Halvorsminde Fri Fagskole og Efterskole. Med Jens Beermann i formandsstolen videreføres arbejdet med at styrke både fællesskabet mellem skolerne og Frie Fagskolers position i det danske uddannelseslandskab.
I forlængelse af formandsskiftet benyttede bestyrelsen lejligheden til at justere foreningens organisering. Modellen med en lønnet fuldtidsformand blev afløst af en styrket sekretariatsstruktur med en direktør i spidsen for den daglige ledelse, og en formand med ansvar for det politiske.
2025 blev også et år med forandringer i selve sekretariatet. I marts blev der ansat en ny sekretariatschef, men samarbejdet ophørte igen efter kort tid. Sideløbende med formandsskiftet har det naturligvis givet nogle organisatoriske overvejelser, men samtidig også været anledning til at gentænke sekretariatets rolle og opgaver.
Fra 1. oktober tiltrådte Jesper Øland i en nyoprettet stilling som direktør for Foreningen af Frie Fagskoler. Med ansættelsen har foreningen taget et vigtigt skridt i retning af en tydeligere organisering, hvor den politiske ledelse og den daglige drift er adskilt.
Jesper Øland kommer med 30 års erfaring fra de frie skoler, og kommer blandt andet erfaring fra en stilling som teamleder for kommunikation og markedsføring i Folkehøjskolernes Forening.
Han har de seneste fem år fungeret som selvstændig skolerådgiver og -konsulent for højskoler, efterskoler og frie fagskoler, og hans stærke kommunikationsprofil understøtter foreningens retningsskifte og strategiske ambitioner i de kommende år, hvor arbejdet med at fastholde politisk gennemslagskraft skal gå hånd i hånd med et styrket fokus på synlighed, kommunikation og udvikling af skoleformen.
Årets aktiviteter
Årsmødet i 2025 blev for anden gang afholdt i Højhuset i Herning, og endnu en gang blev det årets vigtigste samlingspunkt for Frie Fagskoler. Alle foreningens skoler var repræsenteret, og med 144 deltagere bar årsmødet præg af et stærkt engagement i skoleformens fælles udvikling og fremtid.
Programmet bød både på faglige oplæg, politiske perspektiver og gode drøftelser mellem skolerne. Samtidig gav årsmødet mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af skolerne og styrke det fællesskab, som er en vigtig del af foreningens arbejde.
Årsmødet bekræftede endnu en gang, at Frie Fagskoler står stærkest, når vi mødes, deler erfaringer og udvikler skoleformen i fællesskab.
Det fælles ledernetværk for forstandere og ledere på Frie Fagskoler er blevet en af foreningens prioriterede indsatser. Netværket udgør et stærkt og forpligtende forum for erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og strategisk sparring, der aktivt bidrager til udviklingen af skoleformen og styrker sammenhængskraften.
Den massive opbakning til møderne vidner ikke bare om et behov for kollegial sparring, men er også et udtryk for et stærkt sammenhold på ledelsesniveau.
I løbet af 2025 blev der afholdt fire møder – et forårsmøde i Horsens, et sommermøde i Vejle, et efterårsmøde i Odense og sidste men ikke mindst, julemødet i København. Alle fire møder samlede lederkredsen omkring strategiske temaer som de aktuelle uddannelsespolitiske reformer, herunder EPX, Ungeløftet og udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet.
I 2025 har vi fortsat videreudviklingen af branchenetværkene for undervisere. Formålet med netværkene har været at styrke den faglige og didaktiske udvikling inden for de enkelte branchelinjer og samtidig skabe et forum for vidensdeling, erfaringsudveksling og samarbejde mellem skolerne.
I løbet af foråret 2025 blev der afholdt en række branchenetværksmøder inden for blandt andet Design & Maker, Gastronomi & Event, Håndværk, Game Design, CARE og Styling. Møderne samlede undervisere fra skolerne og har typisk kombineret skole- og virksomhedsbesøg, faglige oplæg, præsentation af undervisningsforløb og drøftelser af udviklingen af branchefagene.
Møderne har samtidig dannet ramme omkring konkrete udviklingsopgaver, herunder drøftelser af sikkerhed i værksteder, samarbejde med erhvervsliv og nye muligheder for praktik og brobygning.
Et gennemgående princip i netværksarbejdet er, at engagerede undervisere fra skolerne aktivt bidrager til planlægningen af møderne. Det har skabt større relevans og ejerskab i netværkene og har ført til nye samarbejder og styrkede relationer mellem skolerne.
Branchenetværkene har spillet en central rolle i udviklingen af nye branchelinjer. I perioden er blandt andet Styling-linjen blevet implementeret flere steder, mens Cyber Security-linjen er etableret på en skole med fuld elevbelægning.
Erfaringerne fra 2025 viser, at branchenetværkene fungerer som stærk platform for både faglig udvikling, innovation og samarbejde på tværs af skoleformen. Men skoleformens begrænsede størrelse og det begrænsede antal af brancher gør at foreningen fremadrettet er nødt til at gentænke møderne.
Ambitionen vil fortsat være at styrke netværksdannelsen, komme tættere på praksis og medvirke til at udvikle skoleformens erhvervsrettede formål, men vi kommer til at arbejde mere tværfagligt i et forsøg på at udnytte den synergi, der opstår, når flere skoler er samlet end få.
Formålet med Fagenes dag er at samle undervisere fra alle Frie Fagskoler på tværs af fag og brancheområder til en fælles dag med fokus på faglig udvikling, inspiration og erfaringsudveksling.
Arrangementet fungerer som et vigtigt supplement til de løbende branchenetværksmøder og skal understøtte udviklingen af skoleformens praksisbaserede og erhvervsrettede profil. Dagen bidrager til arbejdet med at styrke det gøremålsbaserede pædagogiske og didaktiske fundament, der kendetegner Frie Fagskoler.
Planlægningen af Fagenes Dag 2025 tog afsæt i de gode erfaringer fra 2024, og valget af årets temaer om blandt andet styrkespotting hos eleverne og arbejdet med gøremål i værkstederne, blev til efter ønske fra skolerne. Dagen samler undervisere fra skolerne og kombinerer faglige oplæg fra eksterne oplægsholdere med dialog og vidensdeling mellem deltagerne.
Ambitionen er, at Fagenes Dag fortsat skal udvikle sig som et fælles fagligt samlingspunkt for underviserne på Frie Fagskoler og bidrage til at styrke både kvaliteten i undervisningen og samarbejdet på tværs af skolerne.
Foreningen af Frie Fagskoler afholder hvert år et kursus for nye medarbejdere på skolerne. Formålet er at give nye kolleger en grundlæggende introduktion til skoleformen, dens værdier og pædagogiske tilgang – og samtidig skabe et første netværk på tværs af skolerne.
Kurset giver deltagerne indblik i Frie Fagskolers særlige profil som erhvervsrettede kostskoler, herunder arbejdet med praksisbaseret undervisning, gøremålspædagogik og den tætte kobling til erhvervsliv og uddannelse. Samtidig giver dagen mulighed for at dele erfaringer og drøfte konkrete udfordringer fra hverdagen i undervisningen og samværet med eleverne.
At byde nye medarbejdere godt velkommen i skoleformen er en vigtig investering i fællesskabet mellem skolerne. Kurset bidrager til at styrke forståelsen for Frie Fagskolers særlige opgave og til at skabe relationer mellem kolleger på tværs af landet – til gavn for både medarbejdere, skoler og elever.
Generalforsamling
Den skriftlige årsberetning for 2025 finder du på side 6.
Årsrapport 2025 er udsendt sammen med dagsorden.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Bestyrelsesmedlemmer vælges normalt for 2 år ad gangen. Der skal i forbindelse med dette års generalforsamling dog vælges 3 medlemmer, hvoraf én kun skal vælges for et år. Det skyldes, at Jens Beermann i efteråret trådte ind som formand og efterlod sig en åben plads i bestyrelsen.
Valgperioden udløber for:
Bestyrelsesmedlem: Niels Friis Østergaard Lajer,
lærer på Hadsten Fri Fagskole.Niels Friis Østergaard Lajer genopstiller.
Bestyrelsesmedlem: Uffe Truelsen, kok og grøn iværksætter.Uffe Truelsen genopstiller.
Herudover stiller følgende op til en plads i bestyrelsen:
Henrik Munck Sauvr, viceforstander, Bøgevangskolen – Vejle Fri Fag- og Efterskole.
Kandidaterne er motiveret herunder.
Suppleantvalg gælder for 1 år ad gangen. Der er ikke indkommet kandidater til suppleantposter, men suppleanter kan stille op på dagen.
Bestyrelsen foreslår genvalg af statsautoriseret revisor Anders Ingemann Hansen, Christensen Kjærulff.
Bestyrelsen stiller forslag om vedtægtsændring.
Forslaget er motiveret herunder.
Der er ikke indkommet forslag fra medlemmer.
Under dette punkt er der mulighed for kommentarer og hilsner.
Ønsker man at bringe en hilsen under punkt 10. Eventuelt overbringes en ”jeg ønsker ordet seddel” til dirigenten. Gerne før generalforsamlingens start, men senest i pausen med angivelse af navn, organisation og tema. Man bedes begrænse sin hilsen til max 2 minutter.
jf. dagsorden side 30 pkt. 8
Foreningen oplever en voksende interesse for at etablere både nye kombinationsskoler og rene frie fagskoler, og vi yder løbende den nødvendige rådgivning og bistår aktivt i etableringsprocessen.
Det er selvsagt i foreningens interesse at fremme vækst og udvikling i skoleformen, og foreningen ønsker både at give nye skoler mulighed for at blive en aktiv del af skoleformen så tidligt som muligt og samtidig hjælpe skoleaspiranterne med eksponering gennem foreningens hjemmeside så tidligt som muligt.
Samtidig er vi nødt til at justere størrelsen på den andel af grundkontingentet, man betaler i dag, så den kommer op på et tidssvarende niveau, der også matcher de ydelser og muligheder foreningen tilbyder.
Nye medlemsskoler betaler i dag kun 25 % af grundkontingentet de første to år svarende til 21.250 kr. fra året efter ansøgningsåret mod at få fuld adgang til alle foreningens ydelser, og 21.250 kr. igen året efter statsgodkendelse.
Bestyrelsen foreslår derfor en vedtægtsændring, hvor kontingentet for nye skoler øges til 50 % af grundkontingentet fra året efter ansøgningsåret og at nye skoler betaler fuldt grundkontingent i året efter statsgodkendelse. Bestyrelsen indstiller derfor følgende vedtægtsændring til beslutning:
§ 5 Kontingent
På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes næste års kontingent i forbindelse med budgetbehandlingen.
Kontingentets størrelse fastsættes af de fremmødte skoler med 1 stemme pr. skole.
Skolerne betaler et grundkontingent pr. skole samt et variabelt kontingent, som betales i forhold til skolens elevtal. Skolens elevtal opgøres som skolens samlede antal årselever i skoleåret forud for regnskabsåret.
Nye medlemsskoler betaler 25 % af grundkontingentet fra året efter ansøgningstidspunkt og frem til det tidspunkt, hvor det variable kontingent træder i kraft, og der betales fuldt grundkontingent
Bestyrelsen fastsætter næste års kontingent for passive medlemmer på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
§ 5 Kontingent
På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes næste års kontingent i forbindelse med budgetbehandlingen.
Kontingentets størrelse fastsættes af de fremmødte skoler med 1 stemme pr. skole.
Skolerne betaler et grundkontingent pr. skole samt et variabelt kontingent, som betales i forhold til skolens elevtal. Skolens elevtal opgøres som skolens samlede antal årselever i skoleåret forud for regnskabsåret.
Der kan ansøges om passivt skolemedlemsskab uden stemmeret i ansøgningsåret med adgang til medlemsfordele. Et passivt medlemskab udgør 50% af grundkontingentet og faktureres i det følgende opstartsår. Nye medlemsskoler opnår først stemmeret og betaler først fuldt grundkontingentet i året efter statsgodkendelse, og det variable kontingent træder først i kraft året efter.
Bestyrelsen fastsætter næste års kontingent for personlige passive medlemmer på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Motivation fra opstillede kandidater
Viceforstander, Bøgevangskolen – Vejle Fri Fag- og Efterskole
Jeg stiller op til bestyrelsen i Frie Fagskoler, fordi jeg er dybt optaget af den forskel, vores særlige skoleform gør for unge mennesker.
I mit daglige arbejde som viceforstander på Bøgevangskolen Fri Fag- og Efterskole møder jeg unge, som har særlige behov og ofte har en følelse af ikke helt at passe ind i de traditionelle uddannelsesveje.
Jeg har med stor beundring set hvordan et miljø præget af fællesskab, ægte nærvær og praksisnær undervisning, gør noget afgørende; nemlig at de unge begynder at tro på sig selv igen. Det er netop den bevægelse som jeg mener er kernen i de frie fagskolers styrke.
Jeg ønsker at bidrage til bestyrelsesarbejdet i en tid, hvor skoleformen både har et stort potentiale og et ansvar. Flere unge oplever mistrivsel, skoletræthed og usikkerhed om deres fremtid, og her kan vores skoleform være en afgørende del af løsningen. Jeg ønsker at bidrage til at vi som skoleform bliver endnu tydeligere i fortællingen om, hvad vi kan, og hvorfor vi er vigtige.
Hvis jeg bliver valgt til bestyrelsen, vil jeg bidrage med min erfaring fra stillinger helt tæt på den politiske motor i staten. Før min tid på Bøgevangskolen har jeg haft ansvar for en politik, økonomi, jura og udvikling fra styrelsesverdenen.
Jeg har lang erfaring med det politiske system og erfaring med hvordan vi både kan værne om vores værdier som skoleform, men også udvikle os ved at være tydelige om den rolle, de frie fagskoler kan spille i uddannelseslandskabet.
2025 Viceforstander på Bøgevangskolen Fri Fag- og Efterskole
2021 – 2025 Vicedirektør med ansvar for politik udvikling, økonomi, jura og udvik- ling. Del af Transportministeriet.
2016 Master i Ledelse, Berlin Universitet
2008 Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet
Jeg er uddannet Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2008. Jeg har sidenhen taget en Master i Ledelse fra Berlin Universitet.
Jeg har en lang karriere fra staten, senest som Vicedirektør med ansvar for politikudvikling, økonomi, jura og udvikling.
Siden 2025 har jeg været viceforstander på Bøgevangskolen Fri Fag- og Efterskole.
Bestyrelsesmedlem, lærer, Hadsten Fri Fagskole
Jeg har været medlem af bestyrelsen siden foråret 2017. I den tid har jeg bl.a. været med til at udforme foreningens kursus i gøremålsundervisning, været med til at lave introkursus for nye ansatte, været med i planlægning af fagenes dag og deltaget aktivt i branchenetværket for håndværk.
Jeg brænder for arbejdet med undervisning og særligt har unge mit fokus, da jeg mener at de frie fagskoler har en særlig mulighed og et ansvar for at hjælpe unge godt videre i uddannelse og job.
Mit fokus i bestyrelsen har været, og vil stadig være, at sørge for at de linjer der bliver lagt for foreningens arbejde, er i tråd med den dagligdag der er ude på skolerne.
Jeg håber på at kunne blive genvalgt til bestyrelsen som repræsentant for skoleformens medarbejdere, da jeg mener at medarbejdernes stemme i foreningens arbejde er en vigtig opgave, som jeg fortsat ønsker at være en aktiv del af.
2024 Tillidsrepræsentant på Hadsten Fri Fagskole
2023 – Skolebestyrelsesmedlem på Søn dervangskolen i Hammel
2023 – 2024 Forældrerepræsentant i bestyrel sen for børnehaven Filuren
2012 – Lærer på Hadsten Fri Fagskole
2010- 2012 Lærervikar på folkeskole og efter- skole samtidig med min uddannel se til lærer
2008-2013 Læreruddannet
Jeg er uddannet på lærerseminariet i linjefagene matematik, engelsk og materiel design.
Jeg har siden august 2012 været ansat på Hadsten Fri Fagskole, hvor jeg både underviser og har kostskoleforpligtigelser. Jeg har siden december 2024 været valgt som tillidsrepræsentant for lærerne.
Bestyrelsesmedlem, kok, konsulent og grøn iværksætter
I 2022 blev jeg valgt til bestyrelsen for Frie Fagskoler og jeg har været i bestyrelsen lige siden. Meget af bestyrelsesarbejdet er gået med at opbygge et nyt sekretariat og sikre skoleformen bedre økonomiske rammer. Men jeg har også brugt meget tid på at gøre vores årsmøder og kommunikation og hjemmeside skarpere.
I bestyrelsesarbejdet bruger jeg min solide erfaring med kulturen i de frie skoler sammen med min pragmatiske tilgang til problemløsning til at sikre fremdrift og rettidig håndtering af udfordringer.
I en eventuel ny periode i bestyrelsen har jeg tænkt mig at fortsætte arbejdet med at sikre at vi får alle frie fagskoler med i foreningen og gøre mit til at vi fortsat beholder den markante fællesskabsfølelse og tydelige sammenhængskraft, blandt vores medlemsskoler.
Jeg har hele tiden ønsket mig at jeg selv kunne have gået på en fri fagskole hvor jeg ville have kunnet arbejde mere seriøst med mit talent og nysgerrighed for håndværk og hvor kompetente voksne rollemodeller kunne være med til at danne mig. Jeg vil fortsat arbejde for at skolegang på en fri fagskole, kan blive et lige så oplagt valg for alle unge, som et efterskoleophold.
Det meste af mit liv er blevet brugt i de frie skoler. Jeg er opvokset i skørterne på min mor, der var lærer på Galtrup Efterskole, og jeg havde min skolegang i Øster Jølby Friskole. Skoler hvor Kolds hånd og ånd var tydelig i hverdagen.
Sammenblandingen af ånd og hånd tog jeg med mig i mit arbejde på Horne Efterskole hvor jeg (uden at vide det) bedrev en undervisning hvor sidemandsoplæring og tydelige faglige rollemodeller fik flere unge til at få øjnene op for mulighederne for et spændende arbejdsliv som håndværker.
Siden jeg åbnede Køkkenkultur i 2020, har jeg fortsat arbejdet meget med kostskolers måltider og jeg har været med til at sikre at flere skoler serverer dannende og velsmagende måltider.