Se rapporten

Frie Fagskolers gøremål

anno 2026

Frie Fagskoler er erhvervsrettede kostskoler, hvor håndens arbejde er i centrum. Skoleformen har rødder i de tidligere håndarbejds- og husholdningsskoler, som opstod for over 100 år siden med fokus på praktiske færdigheder og livsduelighed.

I dag bygger skoleformen videre på denne tradition i en nutidig kontekst, hvor unge tilbydes praktisk erfaring, personlig afklaring og retning mod fremtidige uddannelser og job.

Det praktiske og erhvervsrettede er ikke kun noget, vi taler om – det er noget, vi gør.

Af Frie Fagskolers formål fremgår det, at praktiske og erhvervsrettede fag skal udgøre mindst en tredjedel af undervisningstiden.

Dette understreger skoleformens særlige fokus på praksisnær undervisning og koblingen mellem det, eleverne lærer, og den virkelighed de skal ud i.

Det særlige ved Frie Fagskoler er netop den stærke sammenhæng mellem skoleformens identitet og det, der foregår i undervisningen.

Det praktiske og erhvervsrettede er ikke kun noget, vi taler om – det er noget, vi gør.

Det værkstedsorienterede, praksisnære og virkelighedsnære

I løbet af skoleåret 2025-2026 har vi genbesøgt de tidligere gøremålsdogmer med henblik på at modernisere og aktualisere disse. Med input fra lærere og ledere er det blevet tydeligt, at netop det værkstedsorienterede, praksisnære og virkelighedsnære er centralt for det pædagogiske arbejde på Frie Fagskoler. På Frie Fagskoler har vi rammer, der understøtter en praktisk tilgang til læring.

Kendetegn for undervisningen på Frie Fagskoler
På baggrund af samtaler med de ansatte er vi desuden nået frem til fem særlige kendetegn for undervisningen på Frie Fagskoler. Disse kalder vi Frie Fagskolers gøremål. De udspringer af gøremålsdogmerne, som gennem de sidste ti år er blevet en del af hverdagssproget på Frie Fagskoler, og som er blevet kendt og brugt i forskellige skolepolitiske sammenhænge.

Gøremålene tydeliggør det særlige, som kendetegner undervisning på Frie Fagskoler. Gøremålene er både tænkt som en intern og ekstern reference, der kan anvendes både, når skoleformen skal forklares, og når nye og erfarne ansatte vil udvikle undervisningen.

På Frie Fagskoler arbejder vi bevidst med udvikling af elevernes livsduelighed, mod og væredygtighed. Dette er et fokus, som vi deler med efterskolerne og højskolerne med afsæt i vores fælles hovedsigte; at tilbyde undervisning og samvær, der bygger på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Måden vi gør det på i Frie Fagskoler er særlig og er indlejret i de fem valgte gøremål. På Frie Fagskoler gør vi de unge klar til uddannelse, erhverv og livet.

Frie Fagskolers gøremål

– kendetegn for undervisning på Frie Fagskoler

Vi gør

• Vi begrænser tavleundervisning og passiv læring
• Vi arbejder praksisnært og inddrager kroppen aktivt i undervisningen
• Vi prioriterer handling frem for lange forklaringer
• Vi inddrager kroppen aktivt i undervisningen
• Vi hjælper eleverne til at lære ved at gøre og skaber et udgangspunkt for efterfølgende refleksion

Vi skaber

• Vi arbejder værkstedsorienteret med hænder, materialer og værktøj
• Vi skaber – både med fokus på proces og produkt
• Vi arbejder undersøgende, udviklende og med plads til fordybelse
• Vi anerkender det uperfekte som en del af læringen
• Vi hjælper eleverne til at udvikle sig gennem skabelsen og oplever stolthed over deres arbejde

Vi samarbejder

• Vi arbejder med hinanden i de enkelte fag
• Vi samarbejder på tværs af fag, linjer og personale
• Vi ser forskellighed som en styrke
• Vi øver os i at lytte, forstå og finde fælles løsninger
• Vi giver eleverne en oplevelse af, at man når længere sammen end alene

Vi erhvervsretter

• Vi arbejder virkelighedsnært og erhvervsrettet i linjefagene
• Vi tager udgangspunkt i virkelige jobs og arbejdspladser
• Vi besøger virksomheder og får besøg udefra
• Vi giver eleverne indsigt i forskellige jobmuligheder
• Vi hjælper eleverne i praktik, så de får erfaring med arbejdslivet

Vi afklarer

• Vi hjælper eleverne med at finde relevante ungdomsuddannelser
• Vi besøger uddannelser og gør valgmuligheder konkrete
• Vi styrker deres mod til at vælge
• Vi støtter eleverne i at træffe deres egne valg
• Vi giver eleverne en oplevelse af stolthed over den vej, de vælger

Udvalgte aktørers aktuelle tilgang til praktisk undervisning

I processen med at genbesøge og aktualisere Frie Fagskolers kendetegn i undervisningen har vi naturligt været nysgerrige på, hvordan vores samarbejdspartnere og andre relevante aktører ser på og forstår praktisk undervisning. Denne undersøgelse har givet os værdifuld indsigt, som vi i kort form vil præsentere her.

Efterskolerne: Ny 10. klasse

Efterskolerne har i nogle år op til 2024 haft fokus på udvikling af en praksisfaglig undervisning på efterskolerne. Derefter har de overvejende beskæftiget sig med praksisfaglighed i projektet Ny 10. klasse, hvor 15 efterskoler har deltaget.

Projektet har gået på tre ben. De to første ben har handlet om 1: Udvikling af den boglige undervisning 2: At styrke unges medborgerskab og demokratiske deltagelse. Det tredje ben har netop handlet om praksisfaglighed 3: Hvordan kan undervisningen styrke sammenhængen mellem håndens og åndens fag?

Det er der kommet femten meget forskellige forslag ud af, som bliver offentliggjort i løbet af sommeren 2026.

Højskolerne: At danne sig med hænderne

Én af vores andre gode samarbejdspartnere er højskolerne. De har en aktuel debat om ”Hånd og ånd”.

Dette er overskriften på den seneste udgave af Højskolebladet #2 2026, hvori de netop drøfter, hvordan de seneste årtiers forståelse af dannelse i stigende grad har været knyttet til det teoretiske, analytiske og det at forstå verden gennem ord.

Af Højskolebladet fremgår det, at der i denne tid synes at være en drejning, hvor dannelse i højere grad må bestå af både hånd og ånd. På højskolerne oplever de en markant stigning i interessen for at skabe med hænderne og forklarer det blandt andet med et øget behov for at bringe ro og fordybelse i en tid, hvor det digitale, målinger og præstation fylder.

Som Jane Mylenberg skriver det (s. 4): ”Og måske er det først, når hoved og hænder igen arbejder sammen, at vi igen bliver hele mennesker.”

Hotel- og Restaurantskolen: Gejst

Mange andre har i de seneste år beskæftiget sig med praksisfaglighed i undervisning, som i større eller mindre grad relaterer til Frie Fagskolers undervisning.

Et relevant og interessant projekt for Frie Fagskoler er Hotel- og Restaurantskolens projekt Mestring og begejstring (Gejst), hvor de siden 2024 har arbejdet på at udvikle en ny måde at drive fagskole på. Med projektet har de ønsket at udvikle en undervisning, der kan begejstre elever og motivere faglærere.

I samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole har de udviklet Fem principper for håndværkspædagogik. Det er tanken, at disse fem principper kan bruges, hvor håndværket står i centrum, og hvor man ønsker at skabe mestring og begejstring hos eleverne.

De Fem principper for håndværkspædagogik

1. Sørg for, at eleven lærer med både hoved og hænder
2. Bring elevernes sanser i spil i undervisningen
3. Lad rum og rekvisitter understøtte undervisningens mål og indhold
4. Vær en håndværksmæssig rollemodel for eleverne
5. Relatér undervisningen direkte til håndværket og branchen

Lene Tanggaard har fra 1. januar 2026 været koblet på som forsker på Gejst. Målet er at udvikle modeller for håndværks-og værkstedsbaseret undervisning, der kan inspirere bredt.

Dette kan vise sig at bidrage med relevante opmærksomheder i undervisningen på Frie Fagskoler.

Vi afventer spændt, hvad Lene Tanggaard når frem til og linker til pointerne her, når det bliver offentliggjort.

Ovenstående nedslag viser tre blik, som på forskellig vis kan inspirere til vigtige drøftelser og fortsat udvikling af Frie Fagskoler. Skoleformen hviler på en praktisk skoletradition, som rækker mere end 100 år bagud. For at holde skoleformen aktuel og relevant må vi fortsat følge med.

Vi kan med fordel også hente inspiration til udvikling af skoleformen og undervisningen i både klassiske og nyere pædagogiske og didaktiske teorier og forskning. I det efterfølgende afsnit har vi udvalgt forskellige teorier og koblet dem til Frie Fagskolers gøremål.

Teorien bag Frie Fagskolers gøremål

– Hvad ligger der bag, og hvad kræver det i praksis?

Frie Fagskolers gøremål bygger ikke kun på erfaringer fra praksis på Frie Fagskoler. De understøttes også af både mere klassisk og nyere pædagogisk forskning. Dette afsnit folder den pædagogiske tænkning bag Frie Fagskolers Gøremål ud.

Formålet er ikke at præsentere teori for teoriens skyld men at give et klart billede af, hvorfor og hvordan gøremålene bidrager til elevers læring, motivation og udvikling i praksis. Desuden kan vi gennem teorien bag gøremålene få øje på opmærksomheder, der kan bidrage til udvikling af undervisningen på Frie Fagskoler.

På tværs af forskningen tegner der sig et tydeligt billede. Elever lærer mest, når:

• eleverne er aktive
• undervisningen er meningsfuld
• undervisningen kobler sig til virkeligheden

Nedenfor uddybes, hvordan dette kommer til udtryk i Frie Fagskolers gøremål, og hvilke didaktiske opmærksomheder det kalder på i undervisningen. Vi har desuden valgt at formulere nogle spørgsmål, som kan anvendes som oplæg til drøftelse i forbindelse med de enkelte gøremål.

Vi gør

Elever lærer bedst, når de er aktive deltagere.

Forskning peger på, at læringsudbyttet styrkes, når eleverne er aktive. Allerede hos Dewey (1938) forstås læring som noget, der opstår gennem erfaring og refleksion frem for passiv modtagelse. Denne forståelse uddybes hos Kolb (1984), som beskriver læring som en proces, hvor handling, refleksion og afprøvning hænger tæt sammen.

Nyere forskning understøtter denne tilgang. Freeman et al. (2014) viser, at aktiv læring fører til bedre læringsudbytte end traditionel undervisning. Samtidig peger Ryan og Deci (2020) på, at motivation styrkes, når elever oplever autonomi, kompetence og tilhør.

I en dansk kontekst fremhæver Højlund (2020), at læring bliver meningsfuld, når den tager afsæt i konkrete handlinger, eleverne kan relatere til.

På den anden side er der også Merleau-Ponty (1945), som argumenterer for, at vi er i verden gennem kroppen. Denne teori minder os om, at det i nogle sammenhænge kan være godt at skabe en undervisning, hvor den kropslige erfaring er i fokus og kommer først. Hvor refleksionen følger.

Samlet peger forskningen på, at læring styrkes, når elever deltager aktivt i meningsfulde handlinger enten i en kombination eller når den kropslige erfaring kommer før refleksionen.

Spørgsmål, der kan være gode at overveje

• Hvordan kan alle elever opleve aktiv deltagelse og mestring?
• Hvordan kan det erfarede kombineres med refleksion?
• Hvordan kan aktiviteten gøres meningsfuld for de unge?

Vi skaber

Elever lærer ved at arbejde med noget konkret

Forskning peger på, at skabende processer er en central del af læring. Sennett (2008) fremhæver, at arbejdet med hænder og materialer ikke kun udvikler færdigheder, men også forståelse og identitet. Denne pointe understøttes af Papert (1980), som viser, at læring styrkes, når elever skaber produkter, de kan forholde sig til.

I en dansk kontekst peger Tanggaard (2013) på, at læring i praksis opstår gennem deltagelse i konkrete arbejdsprocesser, hvor viden udvikles i samspillet mellem handling, erfaring og refleksion.

Det betyder, at skabelse ikke kun handler om det færdige produkt, men om den læring, der opstår undervejs i processen.

Samtidig viser Csikszentmihalyi (1990), at elever ofte oplever høj motivation og fordybelse i såkaldte flow-tilstande, hvor de er engagerede i meningsfulde og passende udfordrende aktiviteter. Det peger på vigtigheden af at skabe rum for fordybelse i undervisningen.
Samlet set viser forskningen, at skabende processer er en stærk læringsform, hvor elever udvikler både faglige kompetencer, engagement og identitet.

Spørgsmål, der kan være gode at overveje

• Hvordan findes den gode balance i undervisningen, så der både er fokus på produktets anvendelse eller æstetiske værdi – og på processen?
• Hvordan kan der skabes fokus på processen og gives plads til fordybelse
• Hvordan kan eleverne få mulighed for at eksperimentere, fejle og forbedre?

Vi samarbejder

Elever udvikler sig gennem fællesskab

Forskning viser, at læring i høj grad er en social proces.

Vygotsky (1978) fremhæver, at elever udvikler sig gennem samspil med andre, blandt andet i den nærmeste udviklingszone, hvor både lærere og elever kan støtte hinandens læring.

Bandura (1977) viser, at læring også sker gennem observation og imitation, for eksempel gennem rollemodeller og mesterlære i praksis.

Lave og Wenger (1991) supplerer dette med begrebet praksisfællesskaber, hvor læring opstår gennem deltagelse i fælles aktiviteter, og hvor både kompetencer og identitet udvikles over tid.

Samlet peger forskningen på, at samarbejde ikke kun understøtter faglig læring, men også udviklingen af sociale kompetencer og evnen til at indgå i fællesskaber, hvilket anses som en central del af elevernes livsduelighed.

1 + 1 = 3

Samtidig viser forskningen, at elever ofte kan mere i fællesskab end alene, fordi de støtter, udfordrer og bygger videre på hinandens forståelser (Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991).

Dette afspejler Frie Fagskolers praksis, hvor elever arbejder sammen, tager fælles ansvar og oplever, at de kan mere i fællesskab end alene.

Samarbejdet rækker også ud over skolen, hvor relationer til lokalsamfund, virksomheder og andre samarbejdspartnere er med til at udvide elevernes læringsrum og give erfaringer fra virkelige fællesskaber.

Spørgsmål, der kan være gode at overveje

• Hvordan kan samarbejdet rammesættes frem mod det fælles mål og med mulighed for at udvikle færdigheder i lytte, give feedback og håndtere uenigheder?
• Hvordan kan der skabes mulighed for, at både elever og undervisere aktivt støtter hinandens læring?
• Hvordan kan forskellighed bruges aktivt og som en styrke?

Vi erhvervsretter

Læring giver mening, når den kobles til virkeligheden

Forskning viser, at undervisning bliver mere motiverende og meningsfuld, når den tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger.

Herrington og Oliver (2000) beskriver dette som authentic learning, hvor læring styrkes gennem arbejde med virkelighedsnære opgaver og situationer.

Perkins og Salomon (1992) peger på, at læring først får værdi, når den kan overføres til nye sammenhænge, hvilket understøttes gennem praksisnære læringssituationer.

Samtidig viser Eraut (2004), at en stor del af læring i arbejdslivet er uformel og opstår gennem deltagelse i konkrete arbejdsopgaver.

Samlet peger forskningen på, at koblingen til nutidige erhverv og praksisser styrker både læring og motivation. Dette hænger tæt sammen med samarbejde med relevante fagområder og brancher, hvor undervisningen kan tage afsæt i konkrete problemstillinger fra virkeligheden.

Dette afspejler Frie Fagskolers praksis, hvor elever møder virkelige arbejdsformer gennem praktik, virksomhedsbesøg og samarbejde med lokalsamfund og erhvervsliv.

Spørgsmål, der kan være gode at overveje

• Hvordan kan undervisningen tage afsæt i realistiske og relevante opgaver eller situationer?
• Hvordan kan vi skabe en tydelig kobling mellem undervisning og arbejdsmarked
• Hvordan kan eleverne få mulighed for at afprøve sig selv i virkelige sammenhænge? 

Vi afklarer

Elever bliver klogere på sig selv gennem erfaring og refleksion

Forskning viser, at afklaring og valg ikke er lineære processer, men at dette udvikles gennem erfaring.

Savickas (2013) fremhæver, at karrierevalg handler om at skabe mening og sammenhæng i sin livsfortælling.

Law (1996) peger på, at karrierekompetencer udvikles gennem erfaring og indsigt i egne muligheder.

Krumboltz (2009) understreger, at valg formes gennem handling og afprøvning. Information kan bidrage til forståelsen.

Samtidig viser Erikson (1968), at ungdomsårene er en central fase for identitetsudvikling, hvor unge afprøver forskellige roller og retninger.

Samlet peger forskningen på, at afklaring er en proces, hvor erfaring, refleksion og handling spiller sammen.

I en tid med mange valgmuligheder og øget individualisering bliver det særligt vigtigt, at unge får støtte til at finde retning. Vejledning er derfor en central del af arbejdet med afklaring.

Dette afspejler Frie Fagskolers praksis, hvor elever afprøver forskellige fag og retninger og gennem refleksion bliver i stand til at træffe mere kvalificerede valg.

Samtidig handler afklaring ikke kun om uddannelsesvalg, men også om at udvikle livsduelighed og retning for tiden efter skolen.

Spørgsmål, der kan være gode at overveje

• Hvordan kan vi give eleverne mulighed for at afprøve forskellige fag og retninger?
• Hvordan kan vi skabe rum for refleksion og samtaler om erfaringer?
• Hvordan kan vi give eleverne mod til og støtte dem i at træffe egne valg?

Afrunding

Frie fagskolers gøremål er et godt udgangspunkt for at løfte skoleformens opgave
På tværs af både klassisk og nyere forskning tegner der sig et tydeligt billede.

Læring styrkes, når den er handlingsorienteret, praksisnær, social og meningsfuld. Det er netop disse principper, som Frie Fagskolers gøremål sætter retning for.

Samlet peger forskningen på, at elever både udvikler faglige kompetencer, motivation og identitet gennem aktiv deltagelse, skabende processer, samarbejde og møder med virkelige praksisser.

Samtidig understøtter denne tilgang elevernes afklaring og evne til at finde retning i eget liv.

Gøremålspædagogikken kan derfor forstås som en samlet pædagogisk tilgang, hvor læring ikke kun handler om faglig udvikling, men også om at styrke elevernes livsduelighed og deres mulighed for at mestre livet efter skolen.

Det refererer netop til skoleformens opgave, som er at tilbyde undervisning og samvær, der bygger på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – at styrke eleverne personlige, sociale og faglige udvikling.

Litteraturliste

Bandura, A. (1977). Social learning theory. Prentice-Hall.

Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2013). An Epistemology of the Hand: Putting Pragmatism to Work. I P. Gibbs (Red.), Learning, Work and Practice: New Understandings (s. 147–163). Springer Netherlands. https://doi.org/10.1007/978-94-007-4759-3_11

Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow: The psychology of optimal experience (1. HarperPerennial ed.). HarperPerennial.

Dewey, J. (1938). Experience and education. Touchstone.

Eraut, M. (2004). Informal learning in the workplace. Studies in Continuing Education, 26(2), 247–273. https://doi.org/10.1080/158037042000225245

Erikson, E. H. (1968). Identity: Youth and crisis. Norton.

Freeman, S., Eddy, S. L., McDonough, M., Smith, M. K., Okoroafor, N., Jordt, H., & Wenderoth, M. P. (2014). Active learning increases student performance in science, engineering, and mathematics. Proceedings of the National Academy of Sciences, 111(23), 8410–8415. https://doi.org/10.1073/pnas.1319030111

Herrington, J., & Oliver, R. (2000). An Instructional Design Framework for Authentic Learning Environments. ETR&D, 48(3), 23–48. https://doi.org/10.1007/bf02319856

Højlund, C. (2020). Praksisnær undervisning: Differentierede lærings- og deltagelsesmuligheder i undervisningen. Studier i læreruddannelse og -profession, 5(2), 97–115. https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123521

Kolb, D. A. (1984). Experiential learning: Experience as the source of learning and development. Prentice-Hall.

Krumboltz, J. D. (2009). The Happenstance Learning Theory. Journal of Career Assessment, 17(2), 135–154. https://doi.org/10.1177/1069072708328861

Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge University Press.

Law, B. (1996). A Career-Learning Theory. I J. M. Kidd, R. Hawthorn, J. Killeen, B. Law, & A. G. Watts (Red.), Rethinking Careers Education and Guidance: Theory, Policy and Practice (1. udg., s. 46–71). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203438015

Merleau-Ponty, M. (1999). Phenomenology of perception. Routledge & Kegan Paul.

Papert, S. A. (1980). Mindstorms: Children, computers, and powerful ideas. Harvester Press.

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2020). Intrinsic and extrinsic motivation from a self-determination theory perspective: Definitions, theory, practices, and future directions. Contemporary Educational Psychology, 61, 101860-. https://doi.org/10.1016/j.cedpsych.2020.101860

Salomon, G., & Perkins, D. N. (1989). Rocky Roads to Transfer: Rethinking Mechanism of a Neglected Phenomenon. Educational Psychologist, 24(2), 113–142. https://doi.org/10.1207/s15326985ep2402_1

Savickas, M. L. (2013). Career Construction Theory and Practice. I S. D. Brown & R. W. Lent (Red.), Career development and counseling: Putting theory and research to work (2nd ed., s. 147–183). Wiley.

Sennett, R. (2008). The craftsman. Allen Lane.

Vygotsky, L. S. (with Cole Michael). (1978). Mind in society: The development of higher psychological processes. Harvard University Press.